Vi er begejstrede for at kunne annoncere lanceringen af WOPA Esport - Counter Strike 2 hold og organisation.
WOPA har pr. dags dato overtaget holdet CEPTER BITSKINS og vil derfor deltage i Power Ligaen sæson 26
Hold:
- Benjamin ”brzer” Jensen (IGL)
- Jamie Bugge West ”leakz” Jensen
- Thomas Søhus ”LUMSEN” Larsen
- Christian “Vster” Vestergaard
- Lucas ”Gnøffe” Brunsvig
- Andreas “addi” Wallenberg (Træner)
WOPA er en nyopstartet organisation inden for dansk Counter Strike. Organisationen er grundlagt af Nicolai Orbe i samarbejde med fodboldspiller Simon Kjær og Martin Rosenbæk. Med på projektet findes også Martin ”PERCY” Wessel, som er tidligere spiller i Power Ligaen, samt et stærkt hold af folk med en brændende passion for projektet.
“Vi vil bygge videre på sidste sæsons positive udvikling. Vi har foretaget en enkelt udskiftning i line-up’et, så vi håber på at kunne spille med i toppen af Power Ligaen igen.”
- Martin “PERCY” Wessel – Sportsdirektør
“I forlængelse af Percys statement, vil vi forsøge at skabe et endnu mere stabilt fundament omkring holdet. WOPA er for alle - talenter, amatører, old boys, alle som har lyst til at være del af vores digitale klubhus.”
- Nicolai Orbe – Direktør
”WOPA har en ambition om at skabe en dansk CS-platform, hvor der sættes fokus på gode værdier som fællesskab, mental og fysisk sundhed. Det vil jeg gerne støtte.”
- Simon Kjær - Ejer
Vi glæder os til at møde jer både online og offline! Kom og bliv en del af vores digitale klubhus på Discord.
STAY TUNED! Vi kommer med flere fede nyheder i den nærmeste fremtid! WOPA! #TheWopaWay